VIKING sikrer fremtiden på Sædding Ringvej 

Med købet af 20.000 m2 nabogrund har VIKING sikret sig plads til fortsat udvikling og vækst i Esbjerg.  

VIKING har med købet af tre matrikler på i alt 20.000 m2 øst for hovedkvarteret på Sædding Ringvej understreget, at man ser sin fremtidige udvikling og vækst i Esbjerg.

”Opkøbet er en del af den langsigtede strategi for at sikre fremtiden for VIKING i Esbjerg,” siger Henrik Uhd Christensen, direktør i VIKING:

”VIKING ønsker at kunne fortsætte væksten globalt med udgangspunkt i det lokale hovedsæde på Sædding Ringvej. Med grundkøbet er vi ikke begrænset af de fysiske rammer i vores langsigtede udvikling,” siger han. 

Tænker langsigtet

Siden 1965 har VIKING haft adresse på Sædding Ringvej. Her har man udvidet ad flere omgange, senest er der føjet et større lejemål på Håndværkervej 4 til for at sikre den nødvendige plads. 
VIKING har ikke aktuelle planer om kommende udvidelser, men man har netop påbegyndt arbejdet med at kortlægge virksomhedens langsigtede behov for udvidelser indenfor områderne kontor, produktion og lager samt service- og testfaciliteter.

”VIKING har løbende opkøbt arealer i nærområdet for at sikre os den nødvendige plads, efterhånden som virksomheden ekspanderer og skaber flere arbejdspladser i byen,” siger Henrik Uhd Christensen:

”Vi er en Esbjerg-virksomhed og ønsker at bibeholde vores domicil i Esbjerg og på Sædding Ringvej. De ny-tilkøbte arealer understøtter netop dette langsigtede mål. Vi har ingen aktuelle byggeplaner. Erhvervelsen af grunden er en del af en langsigtet strategi for tilstedeværelse i Esbjerg og dermed en sikring af muligheden for at udvide, hvor vi har hovedsæde, hvis behovet opstår,” siger han.
 
Udvikler området

Det opkøbte område ligger øst for VIKING ud mod Sædding Ringvej, Nordre Fovrfeldvej og Lindholmvej. VIKING har købt grunden af Gunnar Gregersen A/S efter en konstruktiv proces.

Overtagelsesdatoen for ejendommene er den 30. september 2023. Skiftet i ejerkredsen påvirker ikke de nuværende lejere i området:
 
”Vi ønsker at fastholde det gode naboskab, vi har, og skiftet i ejerskabet får ikke umiddelbart indflydelse på de nuværende lejemål og aftaler,” pointerer Henrik Uhd Christensen.

VIKING sikrer fremtiden på Sædding Ringvej

For yderligere informationer:
Malte Vermehren Eggers
Corporate Communications Manager
Mobil: +45 20 97 58 09
E-mail: MVEG@viking-life.com

 

Short version in English

VIKING expands in Esbjerg with land acquisition

VIKING has purchased 20,000 m2 of adjoining land next to its headquarters on Sædding Ringvej, emphasizing its commitment to growth in Esbjerg. "This acquisition aligns with our long-term strategy in Esbjerg, allowing for future expansion without physical constraints," said Henrik Uhd Christensen, VIKING's CEO. The company, based in Esbjerg since 1965, has no immediate expansion plans but is strategizing for long-term needs. The change in land ownership, effective September 30, 2023, won't affect current tenants.